Mig uden Dig
”Jeg håber, at mit projekt kan være en nøgle, der låser op for sorgen og bidrager til, at det bliver bare lidt lettere for os at tale om den med hinanden.” – Lone Wernblad
At møde sorgen
Døden kan vende op og ned på alting. Det erfarede jeg selv, da jeg i 2020 mistede min kære far, Leon, til ALS. Mit liv forandrede sig. Jeg forandrede mig. Sorgen flyttede ind – og jeg besluttede ikke at lukke døren for den. I stedet kunne jeg mærke, at jeg bare skulle give sorgens mange lag en stemme og herigennem skabe et tiltrængt rum for lindring og genkendelse for andre i samme situation som mig.
Jeg ville ikke presse sangene ud, de skulle komme af sig selv. Og det gjorde de. På samme måde som mine andre musikalske projekter kom idéerne til mit sorgprojekt til live via den samme kreative og spirituelle kanal. Som det spirituelle menneske jeg er, var det akkurat, som det skulle være og i takt med, at jeg skrev og komponerede, kunne jeg mærke, at min mission med at skabe tabubrud i vores samtale om sorgen trådte tydeligere og tydeligere frem. Alene tanken om, at jeg kunne hjælpe andre i sorg, motiverede mig enormt.
Resultatet er blevet sorgprojektet “Mig uden dig”, som består af et album, mini-bogen ”Tabubrud – luk sorgen ud” og koncerter – ofte i kirker– hvor jeg deler min personlige historie med døden, savnet, sorgen og kærligheden som gennemgående temaer.
Jeg ønsker at tage brodden af den svære samtale om sorg og jeg håber, at jeg kan medvirke til at bryde tabuet omkring det, der rammer os alle, men som vi alt for sjældent taler om: Sorgen, døden og alt det, der følger efter. For sorgen forsvinder ikke, bare fordi vi tier den ihjel. Den skal have plads. Den skal tales om, mærkes og forstås. Og vi skal vide, at vi ikke står alene.
Sorg er ikke et problem, der skal løses, men et vilkår vi skal leve med. Og det er netop i mødet med hinanden – i musikken og i samtalen – at vi kan finde lindring og håb.
Døden handler ikke kun om at sige farvel til en nær og kær. Det handler om at forstå, hvad det vil sige at være menneske – at elske, miste og stadig kunne mærke livet i det hele.
Albummet ”Mig uden dig”
Albummet sætter ord, toner og stemninger på nogle af de mange nuancer af sorg – fra chok og afmagt til kærlighed, taknemmelighed og håb. Jeg har skrevet sangene med afsæt i mine egne oplevelser, tanker og følelser forbundet med at miste min far. Sangene kredser om livets skrøbelighed og de små, stærke øjeblikke af menneskeligt nærvær, der kan hjælpe os, når livet bliver voldsomt og vi må indse, at døden faktisk findes. Musikken fungerer som et rum for genkendelse – et sted, hvor både sorgen, savnet og håbet kan få lov at eksistere side om side og hvor vi kan åbne for samtaler om både døden og sorgen og om livet og de relationer, der gør det værd at leve.
Mini-bogen ”Tabubrud – luk sorgen ud”
Mini-bogen er en udstrakt hånd til dem, der står midt i sorgen – eller i et sygdomsforløb med en nærtstående. Bogens vigtigste funktion er at få dig, der læser den, til at skrive dine egne følelser, tanker og oplevelser ned. Derfor er der i bogen blanke sider dedikeret til dig og det, du vil dele.
Bogen indeholder mine tekster til sangene på ”Mig uden dig” og i forbindelse med hver sangtekst deler jeg af mine egne oplevelser med døden, sorgen og savnet i håbet om, at du – for din skyld – vil gøre det samme og sætte ord på det, du bærer indeni.
Jeg håber, at bogen på den måde bliver både et vidnesbyrd og et værktøj – et sted, hvor du kan begynde at åbne for sorgen i dit eget tempo.
Koncerterne
Ønsket med koncerterne er at skabe et rum, hvor musik og fortællinger smelter sammen – et trygt fællesrum for refleksion og genkendelse. Et rum hvor vi kan lytte, mærke, mindes og hvor der er plads til fordybelse, nærvær og ikke mindst alle slags følelser.
Mellem sangene deler jeg mine egne erfaringer med sorg og savn i håbet om at trække publikum dybere ind i oplevelsen og sørger for at guide alle nænsomt fra den ene stemning til den næste.
Jeg spiller oftest koncerter i kirker, kulturhuse og andre nære rum, hvor der er plads til både ro, genkendelse, tårer og smil og hvor der er højt nok til loftet til at mærke livet, som det er, når vi smider mundkurven.
Jeg spiller sammen med mine mangeårige musikalske makker Bergur Fonsdal Johannesen, der akkompagnerer på guitar, kontrabas og sang. Bergur medvirker selvfølgelig også på albummet.
Mig uden Dig
Sorgarrangement & akustisk koncert
med Lone Wernblad og Bergur Fonsdal Johannesen
Varighed 1,5-2 timer.
Første sæt
Fællessang
Sange bl.a. fra Mig uden Dig
Jeres præst eller tilknyttede psykolog holder et oplæg med fokus på sorgprocessen
Pause
Andet sæt
Fællessang
Sange bl.a. fra Mig uden Dig
OM ALBUMMET
Jeg skrev albummet på baggrund af mine mangesidet oplevelser i forbindelse med min fars voldsomme sygdomsforløb og bortgang. Fordi min egen sorg fortalte mig, at det var nødvendigt at skrive om det.
Sorgen har så mange farver, nuancer, toner, ord og følelser som både rummer det mørkeste mørke og det lyseste lyse, så det har mit album selvfølgelig også.
Hver sang er skrevet ud fra hver deres synsvinkel på Sorg: Kærligheden, afmagten, vreden, gråden, mørket og det overjordiske lys, jeg mødte, da min far blev ramt af sygdom, og vi måtte følges ad, hen til det minut, hvor afskeden var endelig.
Sorgen er skyggen af at have elsket nogen, det er ikke nemt, men det er samtidig smukt. Jeg vil bryde tabuer med disse sange og invitere sorgen med til bords, så vi ikke skal være så alene med den når vi står i den.
Om koncertoplevelsen
“Lone Wernblad og Bergur Fonsdal Johannesen er et stærkt musikalsk team med nordiske rødder, kærlighed til indypop og folk.
Deres koncert “Det smukkeste farvel” består af sange, som Lone skrev på baggrund af de oplevelser hun havde i løbet af sin fars sygdom og død.
Jeg forventede deraf en smuk, men sorgfuld stemning. Og smukt var det, men meget mere let og livsbekræftende – båret af de fine teksters finurlighed, de gode melodier og Bergers indfølte guitarakkompagnement. Og ikke mindst af Lones introduktioner til sangene, som undgik at tage sangenes indhold på forskud, men snarere var en fortælling, der guidede mig fra den ene sang til den næste.
Sangene tog både hånd om sorgen og glæden. Lone synger blidt, fint og underfuldt, og Bergur er et gennemmusikalsk menneske – tilsammen en dejlig oplevelse med stof til eftertanke og balsam til hjertet.”
BENTE KURE