Lone Wernblad

”Der er ikke én rigtig måde at være i sorgen på, det vigtigste er vel, at vi tør mærke den og åbne op for det, der gør allermest ondt. Jeg går gerne forrest.” – Lone Wernblad

Om mig

Jeg har altid haft et håb om, at vi mennesker bliver bedre til at tage de svære samtaler med hinanden. At vi tør mærke og åbne op – også for det, der gør allermest ondt og hvor vi føler os allermest sårbare. Og at vi tør lytte, relatere og være til stede i samtalen.

Det vil jeg gerne bidrage til, at vi bliver bedre til. Derfor laver jeg sange, musik og koncerter, der skaber rum til at tage brodden af den svære samtale. Projektet hedder ”Mig uden dig” og indeholder også min mini-bog, ”Tabubrud – luk sorgen ud”, hvor jeg deler mine tanker, oplevelser og erfaringer og hvor der er spalteplads til, at du gør det samme.   

For mig er sorg noget af det mest private, der findes. Jeg tror, mange deler den opfattelse. Men fordi sorg er så privat, er den vigtig at dele og ikke gå alene med i tavshed. Det er i hvert fald min erfaring.

Den sorg, jeg har valgt at dele med andre i min musik, sange, mini-bog og koncerter, er sorgen efter at have mistet til døden.

Dem, man elsker allerhøjest her i livet, ønsker man bare må være her for evigt. Men selv en far kan dø. Og det gjorde min kære far, Leon, i 2020 efter et langt og voldsomt sygdomsforløb med ALS.

Så mit afsæt for at synge og skrive om sorgen er personligt. Både ventesorgen og sorgen efter døden – det skiftende hav af følelser, stemninger og tanker samt det enorme savn. 

Min far og jeg delte kærligheden til musik og havde mange musiske ture rundt om i Norden og Danmark. Vi var ikke bare far-datter, vi var virkelig gode venner. Jeg kunne dele alt med ham, og det gjorde jeg. Både de lette, dybe og hemmelige lommer i livet.

 

 

Mit allervigtigste budskab til alle, der lytter og læser med, er, at der ikke er én rigtig måde at være i sorgen på. Man finder sin egen vej. Der er ingen facitliste, ikke noget rigtigt og forkert i forhold til følelser og tanker. Men jeg tror, at vi mennesker har brug for at vide og ikke mindst mærke, at vi ikke står alene.

Jeg har læst rytmik på Rytmisk Musikkonservatorium, er uddannet sanger fra Anne Rosing Instituttet og sangskriver fra Sangskriverakademiet. Udover at være professionel musiker har jeg også en Bachelor i billedkunst/pædagogik/psykologi. Flere af mine musikprojekter er blevet støttet af blandt andre Statens Kunstfond, A. P. Møller Fonden, Nordisk Kulturfond, Dansk-svensk kulturfond og Nordisk Kulturkontakt.

Jeg bor i Kalundborg sammen mine to børn.

Albummet ’Mig uden Dig’

Musik, der giver sorgen plads, båret af nærvær og eftertænksomhed. Musikken understreger, at sange om sorg ikke behøver at være i mol for at være alvorlige.

Sangene kredser om ventesorg, tab, savn og afmagt – men også om kærligheden, taknemmeligheden og de små øjeblikke af liv, der fortsat findes midt i sorgen.

Musikken fungerer som et rum for genkendelse; et sted, hvor man ikke bare skal videre, men gerne må være.

’Tabubrud – luk sorgen ud’

Som en forlængelse af albummet udkommer mini-bogen ’Tabubrud – luk sorgen ud’. Her deler Lone sine egne tanker, erfaringer og refleksioner  – og inviterer samtidig læseren til selv at gøre det samme.

Bogen indeholder blanke sider dedikeret til læserens egne ord, tanker og følelser. Et konkret, analogt redskab til at få sorgen ud af hovedet og ned på papir.

Det at skrive sorgen ned kan være et første skridt – især hvis den er svær at åbne op for over for andre,” mener Lone Wernblad.

Et sorgarrangement

En aften med sange om sorg og meget gerne med ord og reflektioner fra præsten.

Sangene er dansksprogede og beskriver sorgens forskellige nuancer. Det kan opleves som en rejse igennem de forskellige sorgfaser. Jeg har i foråret spillet koncerter med dette program i Danmark, Sverige og Færøerne og er blevet mødt af rørende dybe og nærer samtaler. Publikum fortalt at sangene og musikken ramte på en måde, der gjorde, at de forstod sorgen bedre og viste dem, at livet heales igen.

Programmet kan enten afvikles i et langt sæt 1x 60 min eller 2 x 30 min. vi skræddersyer gerne arrangement, til dig/jer.

Ring eller skriv